DEMENTI AF ARTIKEL bragt I ROSKILDE AVIS I UGE 9

Til læsere af Roskilde Avis og andre interesserede:

Avisen har anerkendt mine indvendinger mod store dele af en artikel om Byens Psykologer, trykt i avisen for to uger siden. De har derfor været så venlige at bringe et dementi i avisen 15/3-2023:

https://ugeaviser.e-pages.pub/titles/roskildemidtuge/797/publications/880/pages/43

Artiklen og dermed dementiet kunne være undgået, hvis jeg havde fået lov at læse, før den gik i trykken, men det var desværre ikke muligt.

Jeg nævner her de fire mest graverende fejl og misforståelser:

”Stedet var ikke et psykologfællesskab” (læs: mit tidligere kliniklokale i Via Cordis)

Det er lodret forkert. Mit tidligere kliniklokale i VIA CORDIS på Algade 33 er et psykologfællesskab. Endda et af Roskildes største.

Hele afsnittet ”Væk fra pantebrevene”

Hele afsnittet er irrelevant i forhold til formålet med artiklen, der skulle handle om mit nye klinikfællesskab og de mennesker, der er der. Det er tillige udleverende af mit private liv, som journalisten udelukkende fik kendskab til, i den indledende "small talk" om, hvordan både hendes og mit liv var blevet som det blev.

Formuleringerne: "Det er ikke alle slags klienter, som hun har lyst til at have siddende i stolen” og om "klienter, der er tungt personlighedsforstyrrede":

Det må være journalistens talemåder og hang til metaforer, der har fået hende til at formulere sig så klodset og med så lidt situationsfornemmelse overfor mennesker med personlighedsforstyrrelser. Jeg skammer mig over at blive forbundet med den talemåde, og det er vigtigt for mig at pointere, at jeg tager dybt afstand fra den måde at tale om andre mennesker på.

Lad mig gøre det klart, at jeg i princippet tager alle mennesker ind i min klinik. Og at alle mine klienter først og fremmest er mennesker uden yderligere kategori, selvom de måske har fået en diagnose i lægesystemet.

Journalistens misforståelser eller sjusk udspringer af en samtale om mine målgrupper. Vi er tre psykologer i Byens Psykologer, og vi favner rigtig bredt, så det den ene ikke er god til, kan den anden.

Damaris er blandt andet specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri og Henriette er blandt andet specialist i psykoterapi med personlighedsforstyrrelser.

Jeg er ydernummerpsykolog. Og får henvist mange mennesker fra lægesystemet, som er diagnosticeret f.eks. med en personlighedsforstyrrelse. Og jeg tager dem gerne ind i terapi, men pointerer altid, at jeg er mest værd for dem, hvis de er åben for, at deres vanskeligheder kan være opstået i deres relationer, og ikke alene kan tilskrives deres diagnose. Fordi, det er det, jeg er dygtigst til; at undersøge deres vanskeligheder i relation til andre mennesker, blandt andet ved at bruge mig selv som måleinstrument og sparringspartner i terapirummet.

Og bagved og i dette ligger mit teorigrundlag og mine metoder, som du kan læse om andetsteds på nærværende webside.

Jeg er ikke meget erfaren ud i psykiatri, fordi jeg er skeptisk overfor selve tanken om at vurdere og klassificere andre mennesker. Det handler om mit menneskesyn og mine faglige præferencer.

Når mine klienter også har fået en diagnose, hilser jeg den selvfølgelig velkommen, men mest, fordi den kan fortælle os noget om klientens historie og udtryksmåder, på det tidspunkt, hvor diagnosen blev stillet og måske nu. Så jo, også mennesker, der har fået en diagnose med en personlighedsforstyrrelse kan få plads i "min stol".

Men ellers anbefaler jeg de klienter, der er optaget af og lægger meget vægt på diagnosen at finde en ekspert på området. Og det kunne sagtens være her hos Byens Psykologer.

Pointen i samtalen med journalisten var bare at vise, at jeg er dygtig til noget og mindre til noget andet, og at det er vigtigt at erkende, at man ikke kan det hele. Det var det, jeg forsøgte at få frem, i samtalen om målgrupperne.

Til sidst nævner journalisten "voksne erhvervsdrivende, ofte mænd".

Det er noget sludder. For det første er erhvervsdrivende lige så ofte kvinder, og jeg har lige mange kvinder og mænd. Sætningen er taget ud af en sammenhæng om, hvem, der vælger morgentiderne, og ja, det er ofte mænd, der har travlt med at komme på arbejde bagefter. Og vi talte om, at de mænd ofte må opdage, at det er hårdt at gå hos psykologen, og at de ofte har brug for en længere pause, før de møder ind på arbejde.

Artiklen i Roskilde Avis er fra uge 9. Den kan læses i sin fulde længde her:

https://ugeaviser.e-pages.pub/titles/roskildemidtuge/797/publications/878/pages/38